| Notater |
- Hans Pedersen Schade liv
Konrektor i Roskilde 1638, rektor i Malmø 1639.|Dimitteret 1624 fra Roskilde skole, hvor han efter at have studeret ved universitetet 1627 blev ansat som hører. 1630 blev han rektor i Kalundborg, men 1633 opgav han rektoratet og begav sig på en udenlandsrejse. Studerede først en tid i Wittenberg (1633), og Groningen (1635) men vendte hjem 1635 og tog magistergraden; senere opholdt han sig et par år i Holland, England og Frankrig (Orleans 1636) som hovmester for to unge adelsmænd (Niels Kaas og Ove Ulfeldt) og opholdt sig med dem indtil 1637 i Holland, England og Frankrig.||Efter sin hjemkomst blev han 1638 konrektor i Roskilde og 1639 rektor i Malmø, men vendte 1641 tilbage til Roskilde som rektor og blev tillige kannik ved kapitlet, hvis gods det blev ham overdraget at forvalte. Han forfattede her flere grammatiske lærebøger, en hebraisk grammatik (1645) og en græsk (1660) samt en større græsk og latinsk grammatik (1666 og 1668).||Den 22 sep 1658 skulle domkapitlet mødes for at vælge to kirkeværger for det kommende år. ... Efter overtalelse lykkedes det kapitlet at bevæge HPK til at påtage sig hvervet som den ene af de to værger.||Efter afslutningen af den anden Carl Gustav krig blev Thomas Michelsen Hein og HPK den 25 sep 1660 på hele kapitlets vegne sendt til København for at underskrive Souverainiteten.|Børnene efter de to brødre Hans og Søren Pedersønner, som havde taget tilnavneet Kalundborg efter den by, hvor de var født, forlod dette stednavn. Hans' børn optog slægtens gamle tyske navn Schade, mens Sørens børn optog navnet Hiort.|Rektor i Roskilde. Forfatter av gramm. læreb. i latin/gr./hebr.
Død: 10-04-1671 i Roskilde,- begravet 17-04-1771 (och hafde alle Klockerne) i sin begravelse i Roskilde Domkirke, hvor han i 1664 havde ladet udhugge på stenen det af ham selv på latin forfattede Epitaphium.
Hans Pedersen Kalundborg blev dimitteret 1624 fra Roskilde skole, hvor han efter at have studeret ved universitetet 1627 blev ansat som hører. 1630 blev han rektor i Kalundborg, men 1633 opgav han rektoratet og begav sig på en udenlandsrejse. Han studerede først en tid i Wittenberg [1633], og Groningen [1635] men vendte hjem 1635 og tog magistergraden; senere opholdt han sig et par år i Holland, England og Frankrig [Orleans 1636] som hovmester for to unge adelsmænd.
Efter sin hjemkomst blev han 1638 konrektor i Roskilde og 1639 rektor i Malmø, men vendte 1641 tilbage til Roskilde som rektor og blev tillige kannik ved kapitlet, hvis gods det 1660 blev ham overdraget at forvalte. Han forfattede her flere grammatiske lærerbøger, en hebraisk grammatik [1645] og en græsk [1660] samt en større græsk og latinsk grammatik [1666 og 1668].
Den 22. september 1658 skulde domkapitlet mødes for at vælge to kirkeværger for det kommende år. I mødet deltog kun de residerende medlemmer, fordi Københavns belejring under den anden Carl Gustav krig hindrede de mange i København boende medlemmer af kapitlet i at give møde. Under de daværende forhold var det alt andet end tillokkende at være værge for domkirken, fordi der var en stor personlig risiko af økonomisk art forbundet dermed. Efter overtalelse lykkedes det kapitlet at bevæge Hans Pedersen Kalundborg til at påtage sig hvervet som den ene af de to værger.
Efter afslutningen af den anden Carl Gustav krig blev Thomas Michelsen Hein og Hans Pedersen Kalundborg den 25. september 1660 på hele kapitlets vegne sendt til København for at underskrive Souverainiteten.
Ryge skriver, at der i ægteskabet var 16 børn, hvoraf 9 døde i deres ungdom, og han nævner kun 7 børn i sin "Genealogisk Tabelle over M. Hans Kallundborgs Børn". Giessing skriver, at Bodil DanclefsDatter i 1st ægteskab blev moder til 16 børn, af hvilke 9 levede, som tog tilnavnet Schade. I " Slægts-Register over Schade-Stammen" nævner Giessing alle 16 børn. Giessings oplysninger er forsøgt verificeret, men i kirkebogen for Roskilde domsogn, der begynder i 1645, mangler dåbsindførelser for årene 1654 - 1677 samt begravede i 1677 - 1679 og 1742 - 1744.
I året 1700 levede kun 4 børn, medens 4 andre havde efterladt sig arvinger.
|
1599 - 1671 (72 år)
